Cookies information

På vores website bruges cookies til at huske dine indstillinger, statistik og personalisering af indhold og annoncer. Denne information deles med tredjepart. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken.
Læs mere

Menu
Produkter
Indkøbskurv
0
0,00 DKK
Gavekort
Køb gavekort
Søg på varenavn, produktnummer eller beskrivelse ...
 
Levering
Fragt fra 29 kr Gratis over 399 kr
Levering
Dag til dag levering 1-2 hverdage
Levering
Fuld returret i 90 dage
Trustpilot
Super Trustpilot Gode anmeldelser
E-mærket
E-mærket webshop din sikkerhed

Sådan giver du nyt liv til din pung

Man skal kunne se, at en pung bliver brugt. 

Lidt patina indgyder lommebøger, punge og andre accessories med liv.

Men hvis læderet er ved at sprække, metallet har mistet sin glans eller pungen er ved at falde fra hinanden, kan det være tid til at skifte punge ud – eller forlænge dens levetid med en nem og god omgang pleje.

Heldigvis er det nemt for dig at give din læderpung, lommebog eller kortholder lidt ekstra omsorg og pleje, så den kan leve lidt op igen.
 

Læderpleje af din pung

Punge, etuier og lommebøger i læder bør i udgangspunktet plejes på samme vis som andre læderprodukter, såsom bilsæder, møbler og sko.

Du bør hovedsageligt undgå at putte for meget vand på læderet, fordi det kan være med til at fjerne olien. Brug i stedet en tør eller opvredet klud, hvis du finder pletter på pungen. Hvis der er tale om en meget genstridig plet, kan du forsøge dig med læderrens eller varmt vand med sæbespåner – og så efterbehandle med en læderbalsam.
 

Læder tåler ikke sprit eller alkohol

I disse smittetider er det vigtigt at huske, at læder er farvet dyreskind, der er blevet forbehandlet for at kunne tåle slid og diverse vejrforhold. Læderet har også et højt indhold af olie. Alkohol kan udtørre olien, hvilket får læderet til at blive mat og krakeleret.

Du skal derfor være varsom, hvis du vil afspritte din læderpung. Frem for at bruge håndsprit, ethanol eller andre typer rengøringsmiddel med et højt alkoholindhold, bør du i stedet bruge læderpleje sammen med en god læderbalsam.

Du kan også bruge sæbe, såfremt du husker at tørre læderet af med en ren klud, så sæbevandet ikke sætter sig.
 

Pleje af din kortholder i aluminium

Hos Bestman har vi også et stort udvalg af kortholdere fra Secrid. Huset er af aluminium, og selve konstruktionen er lavet i rustfrit stål og POM. Denne kombination af materialer giver kortholderen et råt og minimalistisk look. Derudover er deres kortholdere – som det også er tilfældet med mange af vores klassiske læderpunge – RFID-sikret. Det betyder, at dit kort ikke kan læses, før det fjernes fra holderen. Udover at det tilføjer et ekstra lag tyverisikring, betyder det også, at dit kort ikke kan blive aflæst ved et uheld, som hvis du står for tæt på Check ud-kortlæseren i metroen.

Secrid har valgt dette materiale, fordi det er let, holdbart og ikke ruster.

Desværre, kan aluminium godt miste glans på grund af korrosion. Det sker, hvis kortholderen ofte bliver udsat for fugt eller kalkholdigt vand. Det er en udfordring, fordi de fleste af os rengør vores kortholder med lidt sæbe og varmt vand. Det er heller ikke en dårlig idé. Men hvis du gerne vil slippe helt af med kalkaflejringerne, anbefaler vi, at du i stedet bruger en tredjedel hvid husholdningseddike blandet med to tredjedele opvaskemiddel, som du påfører med en blød klud. Det fjerne både kalk og smuds.

Du må ikke bruge en ståluld, sandpapir eller en skurebørste i metal til at fjerne kalk eller pletter fra kortholderen. De vil ofte efterlade ridser og andre skader i aluminiummet.

Husk, hvis din kortholder har et etui eller omsvøb i læder, skal det rengøres separat.

Din sikkerhed E-mærket
Sikker betaling Betalingsmetoder
Kundeservice Trustpilot
Følg os på sociale medier